"Lille hvir siger tak for god behandling af Anaislinda Healing og Hestewellness.
Lille hvir er 28 år - en ældre dame med gigt og kronisk bækkenrotation efter en svær fødsel for mange år siden, og er ikke blevet redet siden.
Hun er i det daglige normalt velfungerende og virker ikke smerteplaget, men går langsomt og slæber benene lidt. Men er glad.
Efter et overfald af en anden hest for et par uger siden hvor hun blev sparket voldsomt i ribben og skulder og kæbe, tænkte vi det var en god ide med en behandling.
Hun blev behandlet 2. gang i torsdags og igår da jeg kaldte hende ind fra fold bemærkede jeg, at hun gik helt anderledes! energisk kraftfuld gang og løftede benene - det er en vildt stor forbedring og Lille hvir og jeg er så taknemmelige"
- - -
Jeg har været på 3. besøg hos Lille hvir (se video). Hun stod løs i løsdriften, og når det "blev for meget" afledte hun sig selv ved at slikke krybben eller at gå en runde. Da hun syntes hun var færdig med behandlingen, gik hun selv ud på marken og tissede straks efter. Ejers tilbagemelding 2 dage efter:
"Det går godt, tror det hele skal falde på plads. Hun var meget dårlig til at løfte bagbenene ved smedebesøg, men kunne bedre løfte forben"
Efterfølgende har ejer set hoppen trave og galoppere på folden, hvilket ellers ikke er set i mange år