Jeg møder mange gamle heste, som selvfølgelig har udfordringer i deres krop. Og som sjældent kan komme til at stå helt skarpt igen - men som trods alt har et godt liv, og selvfølgelig har gavn af healing
Det kan være svært for ejer at dele billeder af disse heste på nettet... Det kan være svært at skulle forholde sig til andres kommentarer, og bekymringer på ens vegne, når de ikke kender hele historien, og derfor kommenterer ud fra deres egne erfaringer og frygt, og ikke ud fra ejerens virkelighed.
Der kan komme kommentarer som ikke just hjælper, for vi ved jo godt selv, hvilke problemer vi bøvler med, og så kan det være svært at andre udtrykker deres bekymring... Vi kan komme til at føle, at vi ikke er gode nok, og at vi ikke gør det godt nok... og det kan være svært ikke at gå i forsvarsposition...
Da jeg arbejdede i det pædagogiske felt, hørte jeg om begrebet "pas din egen butik" eller "pas din egen tallerken” - hvilket betyder, at vi ikke nødvendigvis skal bekymre os eller blande os i, hvad andre gør.
Når det drejer sig om heste, og specielt i denne tid hvor der er fokus på hestevelfærd - og tak for det - så oplever jeg at mange udtrykker deres bekymring omkring andres heste, og sågar indgriben - jeg har hørt om at "staldveninder" pludselig trækker rundt med andres heste, for at bevise at den har ondt og ikke kan gå... hvilket for mig er manglende respekt for andres ejendom - og for den udviklingsvej som ejeren er på...
Vi skal alle lære, men ikke nødvendigvis påduttes dine erfaringer...
Har vi en aktie i sagen, og ved hvad sagen handler om (istedetfor at formode at der er et problem), eller hvis modtageren har bedt om hjælp, så kan vi naturligvis tilbyde vores hjælp og viden - men lad modtageren beholde sin ret til at sige nejtak, og sin ret til selv at klare sine udfordringer... og til ejeren: det kan være en god idé at få en second opinion fra en anden dyrlæge/behandler.
Det er ikke let, hverken at være ejer eller 'tilskuer'. Vi gør alle vores bedste, og ønsker alle det bedste for hesten Men i HESTEVELFÆRDENS navn, har alle en mening og vil tage ansvar... hvilket for så vidt er en god ting, men husk også:
- At være syg kan gøre ondt, men det betyder ikke at vi dør, eller skal aflives...
- Stå op for din hest, mærk efter om hesten vil leve, og få en 'second opinion'
- Tag ansvar for dit dyr men husk at hvad der er rigtigt for dig, er ikke nødvendigvis rigtigt for din sidemand - respektér at vi er forskellige, og at vi har forskellige grænser og meninger - lad være at påtvinge andre dit valg, og lad være at udskamme andre for at vælge anderledes...
Når vi bliver gamle/når heste bliver gamle, så bliver kroppen mærket af det - afhængig af hvor meget/lidt vi holder os i form og får sundt foder. Jeg forbeholder mig retten til at blive gammel, og retten til at have ondt uden at skulle aflives... Vi kan sagtens få noget ud af livet, og være glade (evt. med smertestillende hvis det er nødvendigt)
Og før du afliver din (eller andres) heste - så anbefaler jeg at få lavet en telepati med hesten, så den også får en stemme - ofte er de ikke parat til at gå over regnbuen, men vil hellere leve med lidt skavanker