At tage beslutningen vil altid være DIT ansvar som hesteejer, og nogen gange kan vi føle os presset til at tage beslutningen, selvom vi ikke har lyst 

Det kan være en svær situation at tage afsked med sin hest, og ikke alle kan klare det følelsesmæssigt.

Men også for hestene kan det være svært - både for den hest der skal afsted, men også for de heste, der bliver tilbage 

Det er 10 år siden, jeg måtte tage afsked med en hest - jeg havde fået lavet en telepati med ham, så han var forberedt, og jeg havde i ord forklaret både ham og flokken, hvad der skulle ske.

Da tiden kom, gik jeg ind i flokken, og han fulgte mig uden jeg havde fysisk kontakt med ham, først ved leddet lagde jeg grime og træktov på ham.

Aflivningen skete umiddelbart uden for folden, så han havde sin flok i nærheden, og flokken kunne se hvad der skete - for mig er sandheden vigtig, også selvom den ikke er pæn...

Jeg var med ham hele vejen, tudede og krammede ham og sendte ham lys og kærlighed på hans rejse over regnbuen  INGEN skal gå alene 

Efterfølgende blev flokken lukket ud til ham, så ingen var i tvivl om, at han var død. De snusede kort til ham, og gik derefter igang med at græsse.