Få RO, VELVÆRE og FLOW i din hest med healing og kraniosakralterapi. Når din hest er glad, afspændt og afslappet, lærer den bedre, og præsterer bedre.
Lyt til din hest og læg mærke til de små signaler på ubehag - så hesten ikke overbelastes eller kompenserer, og så problemer bliver løst, inden de bliver til skader.
Jeg kører ud til hestens opstaldningssted, så hesten er i trygge og vante omgivelser. Sørg for at hesten er tryg, fx at den er mæt, kan se sine hestevenner, og at der er ro og en positiv indstilling på staldgangen.
I mødet med din hest bruger jeg kun blide teknikker. Når spændinger slippes, retter kroppen sig, og der genskabes flow og balance. Hvis hesten ikke ønsker berøring, eller er vanskelig at håndtere, så bruger jeg fjernhealing.
Igennem hestens liv er der mange ting der påvirker kraniet, fx nakkeskader ved træk i grime eller slag mod boks/trailer, spændinger i kæben efter tandlægebesøg, foldskader ved leg på folden, eller forkert eller stramt udstyr. Også FØL kan have brug for at blive rettet, så de vækster uden skævheder. Spændinger i kranio-sakral systemet kan også give rygproblemer eller bækkenskævheder. Kranio-sakral systemet består af kraniet (kranio), rygsøjlen og korsbenet (sakral), der beskytter hjernen, hjernestammen og rygmarven.
KranioSakralTerapi og FIT (Functional Indirect Technique - osteopatisk teknik) går ud på at finde og slippe blokeringer i vævet - blodkar, nervevæv, fascier, organer, lymfesystem, led, muskler og sener. Jeg afbalancerer også kranienerverne, så der ikke er blokeringer i de sensoriske og motoriske signaler.
Ligesom mennesker, bliver heste også påvirket af omvæltninger i deres liv - fravænning og adskillelse fra moderen, flytning til nyt hjem, nye omgivelser og foldkammerater, træningsophold med præstationskrav m.m. Og følelsesmæssige traumer kan sætte sig fast i bindevævet.
Healing afbalancerer kroppen på flere planer - fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og sjæleligt. Jeg bruger ofte psykisk healing til at slippe traumer og give psykisk ro.
Ved healing afbalancerer jeg også hestens chakraer. Chakraer er energicentre, som har sammenhæng med kroppens energibaner, organer, hormonsystem og nervesystem.
Jeg fortæller gerne hvad jeg mærker - men da jeg ikke er dyrlæge hverken kan eller må jeg diagnosticere.
Jeg hedder Anaislinda Elveskov.
I 2023 bestod jeg skriftlig og praktisk eksamen til Manuel Hesteterapeut hos Sidsel Sommer, men min rejse med healing og kraniosakralterapi startede allerede i 2003, med Reiki-healing I, II og III og KST til mennesker, og hestemassage i 2010. Jeg udvider hele tiden min værktøjskasse, og jeg glæder mig til at hjælpe dig og din hest :-)