Trekantområdets Hestewellness lukker ned

Pga sygdom er vi desværre nød til at lukke trekants områdetshestwellness.
Vi lukker 1. maj 2017 og tager ikke flere heste på ophold indtil da, udover dem som har booket.
Drive-in fungerer indtil 1. maj.
Ønsker I stadig vandbåndstræning kan jeg varmt anbefale vores kollega Midtjysk Spacenter for heste – vi har tidligere selv brugt Midtjysk Spacenter til ophold for vores heste.
Vi siger tak for en god tid til alle kunder og samarbejdspartnere.

Træning af heste er vores passion

Træning på vandskridtbånd foregår i skridt. I takt med at vandhøjden øges, bliver hestens bagpart aktiveret, ryggen løfter sig og svinget igennem hesten forbedres. Vandhøjden justeres til den enkelte hest. Ved vandhøjde under knæet løfter hestene sig over vandet, og ved høj vandstand trækker hestene sig igennem. Det giver mulighed for at træne forskellige muskelgrupper. Ved heste, som har sværere ved at søge dybt under arbejdet, kan hældningen på båndet ændres.

RELAX

Relaxeren består af et vibrerende og vippende gulv, der på en unik måde øger blodcirkulationen. Behandlingen er meget effektiv, hvad enten der er tale om rehabilitering for skader, forberedelse til arbejde eller massage af hesten efter arbejde. Ud over massagen fra det vippende gulv behandles hestens overlinie og ryg med varme fra IR lamper samt varm luft fra indbyggede blæsere i en solariumdel over hestens ryg, hvilket giver total velvære.

Relax:

  • Masserer hesten via knoglebygningen
  • Øger blodcirkulationen uden hesten belastes.
  • Fjerner syre i musklerTræner, masserer og opbygger hestens muskler.
  • Mindsker stress
  • Øger helingen af skader og nedsætter genoptræningstiden, samt nedsætter rehabiliteringstiden efter løb, så hesten kan vende hurtigere tilbage til maks. præstation
  • Giver hesten øget velvære.

VANDSKRIDTBÅND

  • Reducerer rehabiliteringstiden med 50-60%
  • Reducerer vægtbelastningen på hesten ben med op til 60%
  • Øger kondition, muskeludvikling og flexibilitet

Træning på vandskridtbånd foregår i skridt.
I takt med at vandhøjden øges, bliver hestens bagpart aktiveret, ryggen løfter sig, og svinget igennem hesten forbedres markant.
Vandhøjden justeres til den enkelte hest, således at hesten bruger sig bedst.
Forskelle i vandstanden giver mulighed for at træne forskellige muskelgrupper.
Hesten går i vand fra 15 til 30 minutter.

Hestene stortrives med træningsmetoden, som kræver koncentration og opbygger styrke.
Træning på vandskridtbånd er et alternativ til den daglige træning, virker positivt og motiverende da hesten styrkes og dermed lettere kan klare sine arbejdsopgaver.

Træning på vandskridtbånd er meget populær i udlandet, bl.a. i USA, England og på Island.

SOLARIUM

Et hestesolarium består af en række store røde lamper med infrarøde stråler (IR), ikke at forveksle med ultraviolette stråler (UV), som er solens stråler. Disse stråler trænger helt ind i hestens muskulatur og øger blodcirkulationen og elasticiteten i musklerne.

Solarium kan bruges som opvarmning før træning, gør specielt musklerne i ryggen afslappede og i kombination med relaxeren efter træning på vandskridtbåndet.

Generelle betingelser

Forholdene og omgivelserne på Trekantsområdets Hestewellness er begrænsede. For at kunne opretholde vores gode kvalitet, sikkerhed og standard, modtager vi kun islændere og heste, som måler under 150 cm i stang.

Træning, behandlinger, ophold m.v. betales kontant eller via Mobilepay, når hesten afhendes.
Din hest skal være basis- og revaccineret efter gældende regler og må ikke komme fra smitsomme sygdomsudbrud indenfor inkubationstiden.
Sikkerheden og kvaliteten på Trekantområdets HesteWellness er selvfølgelig den absolut bedste, men hestens ophold og træning foregår på ejers ansvar.
Sygdom og ulykkestilfælde er på ejers eget ansvar – akut dyrlægehjælp og planlagte kontroller mv., sker for ejers egen regning.